Burt Bacharach

Burt Bacharach

Buy ticket Follow facebook event

Date

16. July 2018 kl. 20.00

Burt Bacharach er et af hovednavnene til Aarhus Jazz Festival 2018

En af de helt tunge jazznavne gæster Aarhus og Musikhuset til sommer. Med sin eneste koncert i Danmark i 2018 indtager Burt Bacharach scenen i Store sal med et verdenskendt repertoire, der har høstet både et væld af Grammyer og Oscars.

Legendarisk jazzmusiker gæster Aarhus

Den legendariske jazz-sanger, - sangskriver og -komponist har gennem nu syv årtier markeret sig som en af de fremmeste formidlere og fornyere af jazzgenren, og har formået at sprede sin musik ud til et sjældent set bredt publikum. Allerede i 1970 modtag han en Oscar for sit ikoniske nummer Raindrops Keep Falling on My Head til filmen Butch Cassidy and the Sundance Kid.

Bacarachs prisbelønnede karriere

Burt Bacharachs talenter er blevet værdsat og brugt i samarbejde med nogle af tidernes største navne heriblandt Dionne Warwick, Aretha Franklin og The Beatles, der alle har indspillet numre med musik eller tekst af Bacharach.

Det er blevet til yderligere to Oscars og hele otte Grammyer for en karriere, der desuden har givet os numre som What the World Needs Now Is Love, What’s New Pussycat? og I Say A Little Prayer. Og der er mange, mange flere, hvor de kommer fra. Lyt til  Bacharachs alenlange liste af klassikere via Lyt til musikken-knappen til højre her på siden.

Koncertens line-up:

  • Burt Bacharach, artist, klaver, dirigent
  • Bill Cantos, musiker, keyboard
  • David Coy, musiker, elektrisk bas
  • Elizabeth Chorley, musiker, violin
  • Thomas Ehlen, musiker, trompet og flygelhorn
  • John Ferraro, musiker, trommer og percussion
  • Josie James, sanger
  • David Joyce, musiker, keyboard
  • John Pagano, sanger
  • Donna Taylor, sanger
  • Dennis Wilson, musiker, træblæser

Her kan du lære Burt Bacharach endnu bedre at kende.

Aarhus Jazz Festival

Koncerten er en del af Aarhus Jazz Festival 2018. Her får du en oversigt alle koncerter i Musikhuset, der er en del af festivalen.

Se resten af programmet for Aarhus Jazz Festival 2018 her.

Arrangør: Musikhuset Aarhus

Se datoer og køb billet til jazzkoncerten her på siden.