Max Raabe & Palast Orchester

Max Raabe & Palast Orchester

Buy ticket

Date

21. September 2018 kl. 20.00

De glade 20’ere vender tilbage når den elegante og nydelige Max Raabe kommer tilbage til Aarhus og Musikhuset i september 2018. Her vil han genoplive en svunden tidsalder, når han med sin elegante, selvsikre og raffinerede stil, i sammenspil med sin baryton stemme, præsenterer tidløse sange til en ny generation, fra legender som Cole Porter og Irving Berlin til navne som Al Bowlly og Fred Adstaire.

Max Raabe og Palast Orchester lykkes med at være både dovne og hyperaktive. I Tyskland er den nyeste Max Raabe-sang fra albummet af samme navn ”Der Perfekte Moment… Wird Heut Verpennt” (det perfekte øjeblik... går tabt i dag) hurtigt blevet populær med hjælp fra musikvideoen, der viser sangeren idyllisk liggende i en hængekøje ombord på en tømmerflåde, drivende igennem Berlin. På samme tid er Max Raabe and Palast Orchester ved at sammensætte et nyt show i Tyskland og de arbejder på et nyt fantastisk show til deres skandinaviske tour 2018 der ligeledes bærer titlen ”Der Perfekte Moment... Wird Heut Verpennt”.

Som publikum til et show med Max Raabe kan man opleve den tyske disciplin ved den minutiøse gengivelse af de legendariske sange som de plejede at blive fremført, men man vil også opleve noget som kan betragtes som en sjældenhed… Tysk humor! Noget som han selv og sine landsmænd er helt bevidste omkring. ”Alle tyskere er klar over, at de har et internationalt ry for disciplin, organisation og effektivitet - men ingen sans for humor”. Med sit unikke talent og sin fantastiske humor vil han fornøje sine lyttere med sin yderst behagelige fremtoning.

I hjemlandet har Max Raabe opnået så stor succes, at han har været nødt til at sælge sin elskede vintage BMW fra 1930’erne, idet at han blev genkendt, så snart, han var bag rattet. Det er dog ikke kun i hjemlandet,han har opnået succes. Også i guds eget land, USA, har han spillet udsolgte koncerter på Carnegie Hall og haft store optrædener i San Fransisco, Seattle, Boston, Los Angeles mfl. Max Raabe spillede første gang i Musikhuset i 2013.

Varighed: 1 time og 40 minutter. Bemærk, at sluttidspunktet kan variere.

Arrangør: Musikhuset