Aarhusiansk tidsrejse i Musikhuset

11. februar 2015

Tag med på en tidsrejse fra datidens til nutidens Aarhus i Musikhuset.

Indiske Ripudaman Singh har skabt fotoudstillingen Time Travel Aarhus, som tager publikum med på en rejse gennem tiden. Se datidens og nutidens Aarhus smelte sammen i billeder, og oplev hvordan byen og bylivet har ændret sig. Hvert billede består af et gammelt foto, hentet fra en offentlig database, og et nyt foto, taget i perioden 2013-2014.

Se mere info på: www.ripudaman.info

 

Fotoudstillingen er gratis og kan opleves på Strøget mellem den nye og gamle bygning i Musikhusets åbningstid fra 3. februar til 14. maj.